Fødselsdage

... hurra, hurra, hurra!

Vi fejrer dit barns fødselsdag i institutionen, og vi kommer også gerne hjem på besøg, hvis I har mulighed for det. I så fald er det hele stuen eller aldersgruppen, der kommer på besøg. Er gruppen meget stor, eller jeres bolig meget lille, kan vi evt. aftale, at det kun er drengene eller pigerne, der kommer på besøg.

Husk at aftale det med os i god tid, og bemærk, at vi som hovedregel ikke går til fødselsdag om mandagen, da vi har møder i huset denne dag.

I vuggestuen må børnene ikke få slik og kager. Men du må gerne bage boller, lave frugtsalat eller medbringe fx figenstænger, som dit barn kan dele ud.

I børnehaven beder vi jer om at nøjes med at servere én sød ting til fødselsdagen - det gælder også drikkevarer. 

Invitationer til private arrangementer må ikke lægges på børnenes garderobepladser, med mindre de omfatter alle stuens børn, eller alle børn af samme køn.

Tager I billeder til fødselsdagen af børnene, må I ikke dele dem på de sociale medier. Mange forældre ønsker ikke, at billeder af deres børn ligger frit tilgængeligt i "cyberspace".

Fødselsdagsfolder

Her kan du læse mere om, hvordan dit barn kan fejres - i Drivhuset og Væksthuset.