I praktik

Velkommen i praktik i Dalgården! Vi elsker at lære fra os.

Vi har mange års erfaring i at have både PAU-elever og seminariestuderende. Vi elsker at dele ud af vores pædagogiske og praktiske viden, og vi lægger vægt på at give plads til, at du som studerende kan afprøve dig selv og få nye kompetencer.

Vær opmærksom på, at vi er en integreret institution med kompetencecenter, og at praktikken kan finde sted forskellige steder i institutionen. Det er derfor vigtigt, at du kontakter os med henblik på at få afstemt forventningerne.